Indskrivning til Børnehaven

Skt. Josefs børnehave modtager børn i alderen fra 2 år og 10 måneder. Børnene kan gå i børnehaven, indtil de starter i SFO.

Du kan skrive dit barn på venteliste fra fødslen.
Ønskes opskrivning i børnehaven, skal du udfylde blanketten nederst på siden.
Ved spørgsmål om børnehaven eller opskrivning, kontakt børnehavens leder Charlotte Munch Andersen på mail ca@sjs-roskilde.dk.

Optagelseskriterier

Hvis det viser sig, at der er flere børn på venteliste, end der er pladser til i børnehaven, når vi skal optage nye børn, så prioriterer vi efter følgende i forhold:

1. Børn, der har søskende i børnehaven.

2. Anciennitet efter indskrivning på venteliste.

Alle ovenstående prioriteringer sker dog under hensynstagen til børnenes alder og børnehavens samlede alders- og kønsfordeling.

Ca. 2 måneder før det tidspunkt, I har ønsket en plads i børnehaven, vil I modtage et tilbudsbrev, hvis der er plads i børnehaven.

Økonomi

  • En børnehaveplads koster 2800 kr. pr. måned.

  • Der ydes søskenderabat og økonomisk eller social friplads ud fra samme vilkår og principper som i Roskilde kommunes dagtilbud.

Obs. Skema til ansøgning om økonomisk friplads kan fås ved henvendelse til Roskilde kommune.

Udmeldelse

Udmeldelse skal ske skriftligt til lederen af børnehaven med mindst 2 måneders varsel til den 1. i måneden. Ved skolestart/SFO-start udmelder børnehaven børnene til barnets bopæls-kommune.


Indmeldelsesblanket