Alle børn med i fællesskabet!

Velkommen til Skt. Josefs Skoles børnehave, beliggende i en hyggelig, gammel villa med fokus på nærvær, struktur og leg. Dagen starter med morgensamling og formiddagsaktiviteter i tråd med årets rytme. Vi spiser frokost i små grupper, holder hvilestund med historielæsning og afslutter dagen med eftermiddagsmåltid, leg og stille aktiviteter – ude eller inde.

Legepladsen rummer frugttræer, sandkasse, legehus, mudderkøkken, plantekasser og cykelbane. Udelivet er en vigtig del af hverdagen, og børnene er ude mange timer hver dag med fokus på leg, bevægelse og frisk luft.

Charlotte Munch Andersen,
Børnehaveleder,
ca@sjs-roskilde.dk

Indskrivning til venteliste
500,00 kr.

Ventelistegebyr kr. 500

Du kan skrive dit barn på venteliste fra fødslen. Børnehaven er åben for alle børn, uanset forældrenes livssyn, etnicitet, politiske og religiøse holdning eller lignende. Børn med handicaps er velkomne, såfremt børnehavens fysiske indretning og personalemæssige kompetencer kan yde en betryggende ramme for barnets hverdag i børnehaven.

Børnehaven optager børn under hensyntagen til børnenes alder og børnehavens aldersfordeling.
Barnet kan starte i vores børnehave, når det er 2 år og 10 måneder.

Værd at vide